You are here

Kontaminering af levnedsmidler

Nogle steder findes der flere og farligere mikroorganismer end andre steder. I et gram jord kan der findes milliarder af bakterier og sporer. På alle grøntsagwer og rodfrugter findes der ofte rester af jord gødning. Derfor skal man ved håndtering af madvarer altid holde rodfrugter og grøntsager godt adskilt fra andre levnedsmidler. En anden vigtig ting er at skylle alle grøntsager og rodfrugter grundigt, inden de skal anvendes.

I mel, risengryn og forskellige slags tørre pulvere findes der en hel del bakteriesporer, som kan skabe problemer under særlige betingelser. Håndteringen af tørvarer skal derfor ske med stor omhu.

Hænderne er det redskab, der anvendes mest ved håndteringen af levnedsmidler, og man skal derfor altid tænke på, hvad man gjorde sidst. Var du i gang med grøntsagerne eller tog du dig af affaldet? Var du på toilettet, eller pillede du dig i næsen eller stak fingrene i munden? Ja, så er det på tide at vaske hænder! Regelmæssig håndvask anbefales under alle omstændigheder. Man kan nemlig være smittebærer af sædvanlige infektioner og salmonella, selv om man føler sig rask. Med smittebærer menes således en person, som spreder smitte uden selv at være syg.

En anden smittevej er geninfektion. Det går til på den måde, at f.eks. et inficeret stykke råt kød tilberedes på et bestemt spækkebræt. Siden tilbereder man kødet således, at bakterierne dør. Efter tilberedningen lægges kødet tilbage på samme sted, uden at dette er blevet gjort rent. Infektionen føres dermed tilbage til kødet, som nu er meget modtageligt for formering af bakterierne.